Jeg har beskæftiget mig med akupunktur siden jeg som læge var under uddannelse på gynækologisk afdeling i Holstebro. Her skulle jordmøderne kunne give akupunktur i forbindelse med fødslerne. Jeg har siden være på flere kursus med Palle Rosted som underviser udfra et naturvidenskabeligt grundlag.
Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag er det jeg bruger i klinikken. Det er en behandlingsform inden for den traditionelle medicinske diagnosticerings- og behandlingsmodel.
Akupunktur er ikke farligt, når det udføres fagligt og lægeligt korrekt. Det betyder, at det kræver, at behandleren har kendskab til bl.a. kroppens anatomi og sygdomme, og at de forstår, hvad sygdommene indebærer. Herudover vil effektiviteten af behandlingen øges betragteligt, hvis den kombineres med naturmedicin og vestlig medicin.
Jeg bruger primært akupunktur til behandling af smerter i muskulaturen og ved slidgigt. Spændingshovedpine, Iskias og tennisalbue.
Hvis du ønsker at høre nærmere om akupunktur og den tilstand du ønsker behandling for kan du kontakte mig for en nærmere snak om dette.
Det koster 50 kroner pr gang til dækning af nåle og tidsforbrug.